Hoigganvággi i svensk Lapland

Hoigganvággi, denne underlige dal der fører tværs igennem fjeldet fra Gamavággi, og over til Stuor Gerbil ved den norske grænse. En høj dal man skal vandre op til i begge ender, og som har et helt unikt terræn i forhold til andre dale i området.

Vandløb der krydses i Gamavággi

Husk, hvis du kan lide at læse bloggen, så klik på 'følg', ovre i højre side og abonner på den!

Hoigganvággi er bred, med relativt lave fjelde på

Hoigganvággi og ruten over fjeldet

begge flanker, og i sommersolen er den lys og venlig, omend den er ret stenet og småkuperet. Stien der fører igennem, er imidlertid meget letvandret.
Et vandløb løber gennem hele dalen og igennem en mængde store og små søer, der ligger som perler på en snor.
Et enkelt sted er den dog 'tør', nemlig ved vanddeleren der er dalens højeste punkt, hvor vandet begynder at løbe den anden vej, ned mod Stuor Gerbil rasthytte.

Den stenede, men spændende Hoigganvággi

På vores tur kom vi ned i dalen fra søen 802, via fjeldkammen Njunesgeahči, på kanten af Abisko nationalpark. Vi havde vandret kammen fra Gorsavággi-broen og frem til søen, for at finde teltpadser udenfor nationalparken. I Abisko nationalpark må man nemlig kun telte to steder, ved Nissonjohka og ved Abiskojaure-hytterne.

Under vandringen fra vores teltplads og hen mod dalbunden, hvor en utydelig sti fører ind langs søerne mod vest, ser vi tydeligt dalens særegne natur. Den ligner nærmest et månelandskab med sten strøet tilfældigt over det hele, og ret sparsom bevoksning de fleste steder. Der er ellers ikke tørt i dalen. Mange små klukkende vandløb løber på kryds og tværs, i deres bestræbelser på at blive forenet med hovedvandløbet længere nede, men alligevel virker dalen på en eller anden måde gold.

Hoigganjávri og fjeldet Beatnatčorru i Norge

Måske skyldes det et meget tyndt og udvasket jordlag, der gør det vanskeligt for planterne at få rodfæste og suge næring eller måske den sene snesmeltning herinde, men særlig frodigt er her ikke.

For mig har Hoigganvággi imidlertid altid været en af områdets mest spændende dale, men måske er det fordi den ligger som den gør, utilgængelig for andre en teltere, langt fra hytterne.
Man møder ikke mange herinde og i sommeren '14 så vi kun to andre vandrere på vores vej fra søen og hen til vanddeleren hvor vi teltede.

Der er masser af teltmuligheder i hele dalen, men er man flere telte skal man kikke sig omkring hvis man vil ligge samlet.

I dalen er der nogle få vandløb der i vandrige perioder godt kan føre megen vand med sig, men noget egentlig vad er der ikke i dalen. Man kan næsten altid kommer tørskoet over på sten gennem strømmen.

Lejr ved Jorba Gearbil

Der er kun to markante fjeldformationer i dalen. Jorba Gearbil ligger som en markant lille top i dalens sydvestlige side og langt inde mod nord ser man gletsjerne på Gorsačohkkas sydvendte sider.

Vi skulle ikke hele vejen igennem dalen, men videre mod syd fra vanddeleren dagen efter så vi teltede på det tørre sykke under Jorba Gearbil ved en lille sø og vandløbet der løber ned fra søen 1080 mellem Stuor Gearbil og Jorba Gearbil.

Hvordan det gik videre frem herfra får I at læse i morgen. Herfra går det nemlig i helt stiløst terræn videre mod den norske grænse.

Læs 2. del her!