tirsdag den 19. april 2016

Lapland

Nu er det forår (næsten) og sneen smelter forhåbentlig noget hurtigere i fjeldet end den gjorde sidste forår.
Tiden nu er også den hvor vi planlægger vores fjeldtur eller fjeldture, for nogle af os er heldige og kan komme derop flere gange på en sommer.


I år har vi sat en lidt alternativ tur op. Den ligner en af mine allerførste ture i området mellem Ábesko og Kebnekaise fjeldstation for mange år siden.

Jeg startede, som mange ved, min karriere som fjeldvandrer for mage år siden ved at vandre Kungsleden alene, alene fordi alle i min omgangskreds betraktede mig som underlig når jeg overhovedet ville derop. Med ville de i hvert fald ikke!
Jeg vandrede fra Ábesko og ned til Siŋŋi og derfra ind til Kebnekaise fjeldstation og ud til Nikkaluokta. Jeg brugte hytternes nærhed til mine lejrpladser for sikkerhedens skyld. Det var min første tur i fjeldet og jeg anede faktisk ikke helt hvad jeg gik ind til.

Jeg blev dog hurtigt betaget af fjeldet og mens jeg vandrede nedad Kungsleden kikkede jeg interesseret ind i enhver sidedal, og næste tur blev udforskning af Kungsledens nære omgivelser og sidedalene.
På den måde kunne jeg tilrettelægge en tur hvor jeg dels vandrede Kungsleden og dels lavede en del sløjfer ind gennem de andre dale, og det er med årene blevet til at jeg har gennemvandret hele det mægtige fjeldområde.

En af de ture der blev ud af at krydse rundt omkring Kungsleden er den vi skal vandre til sommer og det er stadig en af de ruter jeg holder meget af og som jeg vender tilbage til. Måske vandrer jeg den ikke præcis sådan som jeg gik den første gang, men elementer af den indgår ofte i mine ture i området, og i år glæder jeg mig til at vandre den igen.

Turen kommer til at have sit udgangspunkt ved Ábesko turiststation og den første dag starter vi blidt ad sporet ind i Gorsavággi hvor første lejrplads vil være.


Herefter vandrer vi væk fra stien og ind i Ábesko nationalpark på den modsatte side af Kungsleden som vi kan se over på tværs over søen. Vi har før set jærv her og elge er der også i nationalparken. Vi følger fjeldkammen Njunesgeahči frem til søen Bozojávri og ud ad nationalparken hvor vi telter anden nat. Der er en fantastisk udsigt fra ruten ned over søen Ábeskojávri og hele nationalparken.

Fra nattens lejr går turen ned i den meget spændende og anderledes dal Hoigganvággi. Vi vandrer mod vest gennem dalen indtil vandskellet hvor vi kan krydse over på dalens modsatte bred og telte.

Nu skal vi op i fjeldet igen og finder vej gennem helt usporet terræn med retning mod Sjangeli hvor vi telter. Dette er også en af turens spændende etaper. Den er ikke svær, men den går lidt opad bakke.

Jeg har med vilje ikke tegnet ruterne ind på kortet idet man kun skal gå dem med guide eller med god fjelderfaring!

Fra Sjangeli går det ned ad bakke ad en tydelig sti indtil vi når Unna Allagas-hytterne. I hytterne er der en lille butik så man kan sagtens få sig en cola eller en plade chokolade eller noget andet hvis man bliver fristet, men herefter vandrer vi atter op i fjeldet med retning imod Alisjávri. Landskabet heroppe er også spændende og afsluttes med en imponerende udsigt ned over Kungsleden og de mange søer.

Vi når nu Alisjávri-hytterne hvor der sørme også er en lille butik og efter en pause vandrer vi over til Alisjávri sameby og derfra op i fjeldet mod Visttasvággi. På vejen telter vi et flot sted med fin udsigt.



Nu resterer der en let vandring nedad mod Visttas-hytten som vi passerer for at telte på dalens modsatte side. Flot vandring og fin lejrplads.

Nu skal vi atter ind i højfjeldet i en af områdets smukkeste dale Stuor Reiddavággi. Stuor Reiddavággi gennemkrydser det vældige fjeldmassiv og byder på imponerende vandring og stejle flotte fjelde til alle sider. Vandringen derimod er ret let og man er hurtigt fremme ved hytter hvor der er fine teltpladser overfor.
Pladsen herinde er en af fjeldets smukkeste og mest imponerende.


Vi fortsætter nu igennem dalen og møder atter Kungsleden ved Sealgga-hytterne. Her er der en butik og her er der altid liv og mange vandrere. Sealgga-hytterne har alle dage være et sted man næsten altid forsøgte at besøge på sine ture. Hytterne ligger midt i en vældig dal og udsigten er imponerende.

Vi telter ved hytterne på nogle flotte pladser med blødt græs og rislende vandløb.

Vores rute fortsætter nu mod syd ad Kungsleden og her er ret let at vandre så man kan bruge energien på at nyde udsigten.
Nu nærmer turens flotte og imponerende finale sig idet vi forlader Kungsleden og drejer ind i Guobirvággi hvor vi telter med udsigt til en af områdets største gletsjere. Vi ligger i sikker afstand og kan nyde udsigten og måske have energi til at gå nærmere under en aftentur fra lejren.


Nu starter vi på en af fjeldområdets flotteste og mest spektakulære passager idet vi skal fra Guobirvággi over i Darfálvággi. Ruten går højt op og ned langs en gletsjers morænevolde mod Darfál-hytten. Ruten går højt op og byder naturligvis på flotte udsigter og spændende vandring.

Vel ovre passet går det nedad resten af turen gennem dalen Dárfalvággi til Kebnekaise fjeldstation hvor turen slutter.

Nu kan man vælge at tage helikopteren ud af fjeldet og rejse hjem eller man kan vandre ud til Nikkaluokta.

Vil du vide mere om turen kan du læse om den her: https://www.outsite.org/ture-kurser/57-fjeldtur-rundt-om-kungsleden-og-kebnekaise 


mandag den 4. april 2016

Nye ture nye ruter

Jeg vandrer rigtigt meget i Sydsverige både alene og med Outsite, og gennem tiderne har jeg "opfundet" rigtig mange ruter.

Igennem usporet terræn.

De fleste af de ruter jeg laver er beregnet på mine mange guidede ture i skovene derovre, og her har jeg nogle ganske særlige kriterier for at vælge sted og ruter som jeg gør.

Hvis og når folk betaler for en guidet tur så føler jeg ikke det er nok blot at vandre strækninger af de mange markerede ruter der er i Sverige. Mange af dem, som for eksempel Blekingeleden og strækninger af Skåneleden, er flotte og interessante nok, men markerede ruter kan alle vandre ad uden guide.

Jeg vil derfor gerne bidrage til at folk finder nye muligheder til vandreruter. Det kan man ikke så let i
Fin hængekøjeplads
Danmark, men i Sverige hvor Allemannsretten gælder så man stort set må overnatte hvor man vil er det let. Altså let for såvidt man er i stand til at dels læse kort, og dels at kunne orientere sig med kort og kompas. De svenske skove er ikke som de danske men meget større og mange steder med klipper og sten og tæt underskov, hvor faren for at miste orienteringen er stor.

Jeg har gennem mange år lært mig orienteringens kunst og har gennem tiderne tilrettelagt et utal af ture som kombinationer af stier, skovveje og gennem usporet terræn, og det er den vandreform jeg holder mest af.

I mange år har områderne omkring søerne Immeln, Raslången og de andre søer på grænsen mellem Skån og Blekinge, været mit foretrukne mål og i de områder har jeg lavet mange ruter, hvoraf flere er beskrevet bland andet på Outsite.org.

Nu er disse ruter efterhånden "godt brugte" og mange andre end jeg og mine guidekollegaer på Outsite bruger dem også, så det var efterhånden på tide at finde nye ruter.
Lejr i skoven

Nu er svenske skove som nævnt ikke mage til de danske. Herovre er der mange flere sten og klipper og skovbunden er mange steder temmelig ujævn eller skrånende, hvorfor det kan være vanskeligt at finde plads til flere telte så derfor bruger mange af os hængekøjer. Der skal altså noget research til når nye ruter skal komme på tale.

Nye ruter bliver ofte til på den måde at læsning af kort samt udmåling af rutens etaper fører til en såkaldt "pionertur". En pionertur er en tur der kan gennemføres, men hvor man skal regne med at skulle bruge lidt mere tid på at finde egnede lejrpladser. Altså mere tid end på de ruter der har været vandret og hvor vi ved hvor de mulige og smukke lejrpladser er.

Pionerture er spændende på mange måder for selvom vi har en sikker formodning om at ruten kan vandres så kan vi ikke se på kortene om der er store skovede områder eller områder med vindfælder eller andet der kan føre til langsom fremkommelighed eller hvor man ligefrem skal ændre rute.

Den første etape i det nyvalgte område gik planmæssigt og vi fandt faktisk lejrmuligheder der hvor vi havde forventet at der ville være nogle så nu er mine fremtidige ture i Sydsverige henlagt til dette nye og spændende områder der ser ud til at indeholde en del mulige ruter - det glæder jeg mig til at udforske lidt mere.