onsdag den 8. november 2017

Mit valg af udstyr til fjeldture - telt

Når vi ser på princippet om at en tur først er en succes når man er tør, varm og mæt når vi til fjeldteltet. For at få en god nattesøvn efter dagens vandring og strabadser er det vigtigt at man får en god nats søvn for at kunne fungere igen dagen efter.

Tunneltelt fra Helsport i Dárfalvággi, Kebnekaise.

Et vandtæt og vindstabilt telt må man have på fjeldturene med mindre man vælger at overnatte i hytter og derfor ikke har brug for noget telt, men det kommer vi nærmere ind på senere.

Vi stiller fire krav til fjeldteltet; det skal være vandtæt, vindstabilt, let at slå op og så skal det ikke veje mere end højest nødvendigt. Egentlig er det ret voldsomme krav og oveni kommer der ofte noget omkring prisen som ikke må være for høj heller så det er ikke let at vælge.

Lad os se lidt på de forskellige teltmodeller der er på markedet.
Vi skelner mellem forskellige typer af telte der er velegnede til almindelig fjeldvandring, og her kommer jeg ikke ind på telt til ekstrem brug om vinteren og i højder som man oplever under alpine bjergklatringer som fx i Himalaya. Her vil vi udelukkende beskæftige os med telte beregnet til brug i de nordiske fjelde.

Da jeg i sin tid startede min karriere indenfor fjeldvandring var der ikke et udvalg i telte som det vi ser i dag så min første teltturs overnatninger foregik i et spidstelt af bomuld med træstænger. Jeg har intet billede af det men sjovt nok er Nordisk begyndt at fabrikere telte mage til blot i moderne materialer.

Moderne fjeldtelt efter en gammel klassiker.
Det telt jeg anvendte på min første fjeldtelt ligner det på billedet herover - det var blot med bomuldsdug og træstænger. Jeg gik min første fjeldtur i 1969!

"Fidusen" med bomuld der nok var en blanding af hør og bomuld skulle være at bomulden trak sig sammen om hørtrådene når det blev vådt og teltet skulle så være regntæt. Et princip der sikkert virker fint i teorien men jeg blev våd, nej alt blev vådt i teltet når det regnede.

Fidusen ved det moderne spidstelt er at det kan fabrikeres med en meget lav vægt, men når vi ser teltet på billedet er det let at regne ud at det nok ikke er særlig velegnet til områder hvis manglen på træer gør at vinden kan få fart på, og som det er konstrueret let kan få fat i teltet.
Efter min bedste overbevisning er det ikke denne model du skal vælge hvis du vil bruge dit telt på fjeldet.

Heldigvis er der senere blevet udviklet nere velegnede telte til fjeldbrug og også her har Nordisk et bud på noget der også har sine rødder i tidligere tiders teltmodeller.

Her ser vi lidt forskellige teltmodeller. Billedet er taget i Gamavággi, Kebnekaisefjeldene.

Det grønne telt i forgrunden på ovenstående billede er et Nordisk Svalbard énmandstelt, et telt jeg har testet på et par fjeldture og som er ganske udmærket og meget vindstabilt. For mig er dets eneste ulempe at indgangen er i enden af teltet og det er derfor lidt bøvlet for en mand i min alder at krybe ind og ud. Jeg foretrækker en åbning i siden, men klart et telt det er værd at se på hvis man ønsker et let énmandstelt. Teltet vejer lige omkring 1 kg.

Det røde telt på billedet er også fra Nordisk og hedder Telemark og også et telt der kan stå i al slags vejr.

Som vi kan konstatere så er der mange teltmodeller og det er sjældent jeg har set to ens telt på en tur og jeg har været på mange fjeldture som guide. Man forfalder næsten til at tro at der er lige så mange teltmodeller som der er fjeldvandrere. Det er selvfølgelig men der er et utal af modeller og mærker alene på det danske marked så jeg tør godt sige at det er noget af en jungle at lede i når man skal investere i sit første telt.


Nordisk Svalbard her i Hoigganvággi, Ábeskofjeldene.

Hvordan vælger man så?
Inden vi går videre er det vigtigt at beslutte hvad teltet skal kunne. Vi har allerrede besluttet at det skal være egnet til fjeldbrug og herefter kommer spørgsmålene om hvor mange personer teltet skal kunne rumme, og herefter hvilken model der tiltaler en mest. Altså om det skal være et tunneltelt, et kuppeltelt eller noget helt andet.
En vigtig ting er at oversejlet går helt ned til jorden så vinden ikke kan få fat, men undgå telte med såkaldte snekanter til sommerbrug. Den type telte bliver let for tætte hvorved det er vanskeligt at undgå kondens i teltet.

Vi har nu set på et par billeder af teltmodeller og allerede på det ringe udvalg får vi et indtryk af at der nok findes mange modeller, men hvad er bedst?

Model
Spidsteltet har vi valgt fra så vi går hurtigt videre til den mest populære teltmodel der er på markedet nemlig tunnelteltet og som navnet antyder ligner det nok en tunnel der er lukket i enderne og ganske rigtigt.

Her et tunneltelt fra Nordisk. Modellen er Oppland.

Billedet viser et typisk tunneltelt. At det er fra Nordisk er en tilfældighed ligesom valget af alle billeder her i artiklen. Fabrikaterne er ikke nævnt fordi jeg mener at det er de bedste telte, men der er heller ikke nævnt nogle som jeg mener ikke kvalitets- eller funktionsmæssigt mener er uegnet til fjeldbrug.

Et typisk tunneltelt bestå af et indertelt og et ydertelt, oversejl om man vil, og det kan være i mange forskellige størrelse ligefra énmandstelte som Nordisk Svalbard og andre til 4-personerstelte. Yderteltet, oversejlet, kan være kort eller langt og med større eller mindre absis. Det på billedet viste har et ret stort absis med plads til rygsække og støvler og en indgang der gør at man ikke skal kravle over sit udstyr når man skal ind og ud. En meget funktionel telttype som både Nordisk, Fjällräven, Hilleberg, Helsport og andre fabrikerer i gode kvaliteter og i forskellige prisklasser.

Tunneltelte er relativt lette idet de kun bæres af 1-3 aluminiumsbuer alt efter teltets størrelse.
Inderteltet kan tages ud således at du kan slå overteltet op alene og derefter hægte inderteltet i hvilket har den fordel, at du i regnvejr kan hægte inderteltet af og pakke det for sig selv og gøre det samme, bare omvendt, når du slår det op igen. Dette giver den åbenlyse fordel at hele teltet ikke bliver sjaskvådt som det ville gøre hvis du pakkede hele teltet vådt sammen. Når det er sagt så tørrer et telt ret hurtigt når bare det lufter lidt hvor du slår det op og regnen er ophørt.

Tunnelteltet skal helst slås op med en af enderne mod vinden for at være helt stabilt især i kraftig vind.

MSR Hubba-Hubba.
En anden telttype og en som mange er glade for er kuppelteltet som også er et yderst stabilt telt. Kuppelteltet har krydsgående stangbuer der spænder oversejlet godt ud så teltet ikke blafrer. Oversejl og indertelt slås op hvert for sig. På nogle modeller slår man først inderteltet op med buerne hvorefter oversejlet spændes udover - en løsning man skal tænke over når det regner.

Kuppeltelte er pga de lidt flere stænger lidt tungere end tunnelteltet men det står til gengæld meget stabilt med få pløkke da konstruktionen er selvbærende.

Hvor stort et telt?
Ja hvad skal man vælge når der er så mange muligheder?
Hvis man altid tager afsted alene er valget jo ikke så stort bortset fra at man skal vælge mellem et lillebitte énmandstelt og et lidt større tomandstelt hvor man måske kan finde sig bedre tilrette hvis man har megen indetid fx. i dårligt vejr. Énmandstelte er ikke ret store og folk der er over 180 cm og måske allerede ved den højde kan let føle de små telte for trange.
Her er det på sin plads at fortælle at jeg kun er 177 cm høj og derfor ikke har problemer i nogle telte, og desuden opholder jeg mig kun i teltet når jeg skal sove..

Nu er vi jo flere som både tager på tur alene og sammen med partner eller en god kammerat og nogle har endda hund med så der også skal være plads til den, og derfor har nogle af os, mig, flere telte, men det er jo noget af en udskrivning med de priser der er på friluftsudstyr så for det meste må man jo gå på kompromis.

Har man hund med skal der også være plads til den og dens udstyr.
Vægten spille også ind for mange og man vil gerne have et let telt så byrden i rygsækken ikke bliver for høj.

Nu er det selvfølgelig forskelligt hvor meget rygsækkens vægt må veje. Nogle vandrer gerne med 25-30 kg på ryggen og trives fint med det andre -mig fx- vil gerne have vægten ned på max 14 kg og så betyder teltets vægt selvfølgelig noget. Er man flere afsted kan teltet pakkes så alle har en del af det og på den måde bliver byrden fordelt.

Skal vi konkludere på vægten så kan en tommelfingerregel være at et telt gerne må veje mellem 1 og 1,5 kg pr person.

Her ser vi en lejr med flere forskellige telte. Det røde i baggrunden er et Hilleberg Nallo3 GT og det vejer 3,1 kg og er til 3 personer. Billedet er taget på Čievrraláhku, Kebnekaisefjeldene.
Vandsøjletryk
Hvad f..... er det? Jeg aner det ikke - eller det gør jeg selvfølgelig men det er ikke noget der fylder i mit valg af telte. Jeg går ud fra at et kvalitetstelt fra de kendte mærker er i orden og kan holde til fjeldvejret og i øvrigt er det et ret flydende begreb der også er afhængig af det materiale teltet er fremstillet af og af den coatning der er brugt. Materialevalget er også betingelsen af hvor god holdbarhed teltet har.
Alligevel og selvom jeg ikke kommer videre ind på det her er det noget man bør undersøge samtidig med at man vælger telt.

Udluftning
Det er vigtigt at tjekke at teltet faktisk har ordentlig udluftning for at undgå for megen kondens. Helt kan kondens nok ikke undgås i hvert fald i små telte. Dels udånder man en hel del fugt mens man sover og så er det ikke i de mindste og letteste telte man finder de bedste udluftningsmuligheder.

Footprint
Til mange telte kan man tilkøbe såkaldte footprints og hvad er så det? Footprint er når vi snakker telte et formsyet underlag der passer præcis til teltmodellen. Et footprint beskytter naturligvis mod slitage på teltets bund, men det vejer også og det er ikke noget jeg gider slæbe med selvom det unægtelig er en god idé til et dyrt telt idet det er med til at forlænge teltets levetid.

Teltets farve
Mange vælger grønne telte men sikkerhedsmæssigt er det faktisk bedst at vælge røde eller blå telte idet man så bedre kan ses hvis et redningshold skal komme en til hjælp hvis uheldet er ude.

Pløkke
Jo lettere telt man investerer i jo dårlige pløkke følger med og til de helt lette er det nærmest kun hårnåle der skal bruges som pløkke, men det gør teltets samlede vægt lavere og lav samlet vægt er noget mange går efter. Jeg har oplevet letvægtstelte der også reducerede vægten ved ikke at levere nok pløkke men de kalkulerer vel med at man kan bruge den samme pløk til absis og til en bardun, det holder bare ikke!

Når jeg får et nyt telt starter jeg altid med at slå det op hjemme så jeg kan tjekke at det er i orden og er klar til turene. Bardunerne der ofte ikke er bundet på bindes på og de medfølgende pløkke ryger i skraldespanden og så er vi ligesom igang.
I stedet for de medfølgende pløkke bruger jeg nogle andre som er røde og fra MSR.

Pløkke fra MSR i aluminium 7000. De er ganske stærke og sidder godt selv i fjeldets sparsomme og stenede jordlag.
Når jeg bruger disse fantastiske pløkke på mit telt så snor jeg bardunen ind i pløkkens løkke. Bliver en pløk så revet op er den let at finde og den røde farve gør det også let at finde en løsreven pløk.

Købet
Køb ikke bare et telt uden at have set det slået op og her er forskellige lejrpladser man passerer på sine ture selvfølgelig en god måde at komme i snak med andre vandrere på, men er man begynder og skal købe sit første fjeldtelt er det en god idé af købe i en butik der har en teltudstilling med et godt udvalg så man kan prøveligge og se nærmere på kvaliteten.
Mange butikker opretter teltudstillinger når sommeren nærmer sig.

Hvad bruger jeg selv idag
Jeg er ofte på tur alene og til det brug har jeg et Helsport Ringstind Superlight og som vejer 0,99 kg inkl pløkke og lidt mere med mine egne pløkke.

Helsport teltet er det til højre i et totalt tåget vejr bag fjeldet Allak på grænsen til Paddjelanta, Lapland.

Sammenpakning og opbevaring af teltet
Det er ingen fidus at folde teltet pænt sammen på samme måde når det skal i rygsækken idet det vil give slid de samme steder hver gang. Den bedste måde at pakke teltet sammen på er blot at stoppe det ned i posen.
Pak ikke stænger og pløkke i samme pose som teltet. De kan skade teltet. Stængerne placeres lettest for sig selv stående i rygsækkens side så de er lette at komme til - det kan j regne når teltet skal op og så er det ikke nogen fidus hvis teltet ligger nederst i rygsække. Det skal være let at komme til. Pløkkene kan ligeledes lægges i en sidelomme eller i toppen af rygsækken.

Når teltet opbevares hjemme gøres det bedst i en stor pose fx et gammelt dynebetræk, så det ikek ligger sammenpresset.

Til slut
Husk at tilføje dig som fast læser på min blog :)

Det her var blot nogle af mine betragtninger og hvis du vil nørde mere i telte eller vide mere om telte så kan dette gratis blad måske være til hjælp: https://issuu.com/outsite.org/docs/magasinet-outsite-nr-2-final

Helsport Ringstind.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar