søndag den 25. marts 2018

Biolog: Hykleriet fylder for meget i ulvedebatten

Bølgerne går højt i debatterne omkring ulvens genkomst i den danske natur.
Selv har jeg lidt vanskeligt ved at se problemet idet der mig bekendt ikke findes meget andet end grundløse rygter om ulveangreb på mennesker.



Ja ja man kan sagtens anfægte at jeg der jo bor på Sjælland i hvert fald i øjeblikket ikke er "truet" da der ikke er observeret ulve her endnu.

Til gengæld er der observeret ulve i mit foretrukne svenske vintervandreområde på grænsen mellem Skåne og Blekinge, og når der er ulve så langt sydpå er de nok i det meste af Sverige.

I webavisen "Altinget bringes i dag en anderledes artikel om ulven.

Læs den her!

torsdag den 22. marts 2018

Orientering på tur - 6 franske skiløbere undsat.

Gennem tiderne har der været mange eksempler på folk som er færdes i naturen uden enten at vide noget om kort og kompas eller ikke bruger det før det er for sent.

Lisas Stuga i Visttasvággi (Nikkaluokta) - foto Viktor Asp
Dette er en historie om 6 franskmænd på ski. Holdet starter ud fra Nikkaluokta og skal til Kebnekaise fjeldstation som de ikke når, og da stationen venter deres ankomst og de ikke dukker op slår de alarm.

I stedet for at gå mod vest i Laddjuvággi går de mod nord op i Visttasvággi!

En fatal fejl der kunne have ført til en alvorlig ulykke hvis ikke de havde stødt på Lisas Stuga hvor de kunne vente på hjælp.

Hør et indslag fra Sveriges Radio her:  https://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=98&artikel=6913284

Og her en artikel i Norrlänska Socialdemokraten NSD:  http://www.nsd.se/nyheter/kiruna/forsvunna-turister-hittade-nm4791318.aspx

søndag den 11. marts 2018

Garmin BaseCamp

Jeg tracker altid mine spor når jeg vandrer. Det er dels smart at kunne se hvordan ruten rent faktisk gik når man kommer hjem, og dels er det fint med tiden at have et ordentligt kartotek over ruterne.


Hvad der er mindre smart er at GPS'en jo lægger sporet præcis hvor man vandrer og går man strækninger på vej så klasker den stregen lige oveni vejen så man ikke kan se den.

Det er meget mindre smart når man som jeg, efterfølgende vil skrive en bog om alle ruterne med kort så læseren kan se hvor ruten går. I bogen vil jeg jo gerne illustrere om ruterne går ad vej, sti i terrænet eller om de faktisk går gennem usporet terræn, og så nytter det jo ikke noget at man ikke kan se hvor der er vej.

Altså - jeg må så sidde i timer og rette alle ruterne til så de løber ved siden af veje og stier der hvor der er veje og stier og det er godt nok et langsommeligt arbejde i et program der i forvejen ikke er det mest snedige programmeringsarbejde jeg har set.

lørdag den 10. marts 2018

Der sker ikke en skid for tiden!

Jeg er ikke særlig aktiv her for tiden og det har sin årsag.
Jeg er nemlig godt igang med manuskriptet til min nye bog der handler om vandreruter i Sydsverige.


Det er et temmelig omfangsrigt arbejde at skrive fagbøger men det vidste jeg godt inden jeg startede idet jeg har skrevet andre og lignende bøger før.

Heldigvis har jeg altid skrevet dagbog når jeg har været på tur. Nogle gange har det været meget detaljerede beskrivelser af rute og naturen i området, mens det andre gange kun har været om naturen og terrænet idet jeg har tracket min rute på en GPS.

Alle disse optegnelser kommer mig til gode i arbejdet men da nogle af ruterne og optegnelserne er gamle så forestår der en masse research, og der skal i nogle tilfælde også tages nye billeder og tjekkes ruter på stedet.

Jeg vil i bogen ikke udelukkende beskrive eksisterende ruter men supplere med mine egne "selvopfundne" samt beskrive hvordan disse er blevet til.

Det er rigtig spændende at skrive idet det er ligesom at genopleve turene påny.

Der bliver masser af kort og GPS spor over ruterne så glæd jer.