Tag med på tur

Guidet tur til Lapland sommeren 2021
Tag med på en tur udenfor de markerede stier ...



Traditionen tro arrangerer jeg igen i sommeren 2023 en unik vandretur til svensk Lapland.
Traditionen, der i denne omgang, startede i 2018 havde til formål at guide en gruppe på en tur, der fortrinsvis foregik udenfor de markerede ruter, i området ved Sveriges højeste fjeld, Kebnekaise.

Fakta:
Sværhedsgrad: let til middel hvilket vil sige at alle kan klare turen med alm. kondition og førlighed.
Ca. 100 km målt på kortet hvilket giver ca. 10 - 12 km om dagen.
Rejseform: Tog til og fra fjeldområdet samt helikopter ind og ud af området for at spare tid i skovterræn og for at komme et stykke ud i fjeldet for at starte vandringen.

Området heroppe rummer en del delvis markerede ruter samt hovedruten, Kungsleden. Kungsleden kan alle vandre uden de store forudsætninger idet den er så markeret, at man ikke behøver at bekymre sig om navigation eller kort, selvom et kort altid er sjovt at have med på tur.



Skal man betale en guide for at føre en sikkert gennem et fjeldområde så skal det ikke være ad hverken Kungsleden eller ad de andre velmarkerede ruter - det skal være helt udenfor stisystemerne, eller så megt som det kan lade sig gøre i området.

Området er stort og strækker sig fra Årosjåkk i øst til Narvik i vest, Abisko i nord og Vakkotavare i syd. I alt et område på omkring 7088.21 km eller med andre ord på størrelse med Sjælland.

Gennem mere end 50 år har jeg gennemtrevlet området, både for at kortlægge de markerede ruter og derefter de beskrevne mulige ruter, men også for selv at opfinde nye muligheder i området. Disse ruter, eller de fleste, er beskrevet i min guide til Kebnekaisefjeldene. Den bog kan man selvfølgelig købe og derved spare penge til guiden og selv vandre de ruter man har lyst til, og det er helt fint.

Jeg tilbyder imidlertid noget andet idet de ruter jeg vandrer med mine grupper ikke er helt identiske med dem jeg har beskrevet. Der kan være strækninger der bliver genanvendt ligesom der også kan være kortere strækninger af Kungsleden der bruges eller disse ruter krydses, men jeg vandre aldrig 100% de samme ruter fra gang til gang.


Sværhedsgrad
Alle kan være med. Ruten kan have forhindreinger som blokfelter og vad, men da dagsetaperne er relativ korte er der masser af tid til at klare forhindringerne i roligt tempo. Der er tid til fordybelse og fotografering og der er ikke lagt op til hurtige eller lange dagsetaper. ønsker du at gå langt i højt tempo så er dette ikke turen for dig.

Turens længde
Vil afhænge af hvad deltagerne ønsker. Med ønsker mener jeg en evt. mulighed for en ekstra dag til dagstur ved Kebnekaise fjeldstation eller en topbestigning af Kebnekaise. Her kan vi enes om en ekstra overnatning ved eller på fjeldstationen.

Vi slutter altid på Kebnekaise fjeldstation med middag, bad, sauna og hygge inden vi flyver ud til bussen og hjemtransporten til København.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar